Til forsiden

Ofte stillede spørgsmål

Her svarer vi på de spørgsmål, vi oftest hører fra brugerne om digital signatur.

Hvordan får jeg rettigheder?

Jeg får fejl, når jeg forsøger at logge på Virk.dk

Hvordan får jeg aktiveret min VirkBrugerprofil?

Jeg er Virk-adminstrator – hvordan aktiverer jeg en brugerprofil?

Hvordan får jeg en ny adgangskode?

Hvad skal jeg gøre, hvis min signatur er udløbet?

Kan jeg bruge mit NemID fra banken?

Kan jeg bruge mit NemID Erhverv fra banken?

Hvordan finder jeg mit RID-nummer?

Hvordan finder jeg mit PID-nummer?
 


Hvordan får jeg rettigheder?

For at kunne bruge enkelte indberetninger skal en bruger være tilknyttet nogle rettigheder. Din Virk-adminstrator kan tildele de rettigheder, som du skal bruge. For at kunne indberette til NemRefusion skal du fx bruge rettigheden ”Ret til at anmode om refusion”.

Jeg får fejl, når jeg forsøger at logge på Virk.dk

Der kan være mange grunde til, at du oplever problemer med at logge på Virk.dk.

Tjek vores hjælp til Login

Min VirkBrugerprofil er deaktiveret, hvordan får jeg aktiveret den?

Få din Virk-administrator til at aktivere din brugerprofil.

Læs mere om aktivering af brugerprofiler

Jeg er Virk-adminstrator – hvordan aktiverer jeg en brugerprofil?

Hvis en brugers brugerprofil er deaktiveret, kan du som Virk-administrator, genaktivere brugerprofilen ved at gøre følgende: 

  • Log ind med digital signatur
  • Vælg brugeradministration
  • Vælg søg i oversigten - ved feltet aktiveret skal der vælges nej
  • Tryk derefter på knappen, hvor der står "Vis brugere med valgte kriterier”
  • Find bruger i oversigten og klik på navnet
  • Fjern fluebenet ved ”Deaktiveret”
  • Nederst på siden trykkes der på ”Gem”

Så er brugerprofilen aktiveret igen.

Hvordan får jeg en ny adgangskode?

Hvis du har glemt adgangskoden til din digitale signatur, skal du få virksomhedens Virk- administrator (DanID kalder personen LRA) til at genbestille en ny medarbejdersignatur til dig. Når du har modtaget installationsmail og pinkode, skal du blot skabe en ny adgangskode i løbet af installationen.

Du kan sagtens taste din pinkode flere gange. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange gange du kan forsøge. Ofte kan fejlen være, at man er kommet til at slå Caps Lock til.

En adgangskode skal bestå af:

- Mindst et stort bogstav
- Mindst et lille bogstav
- Mindst et tal
- Koden er mindst 8 tegn

Virk-ladministratoren (LRA) kan bestille en ny signatur på https://lra.certifikat.tdc.dk/moceslra/Controller. Er du selv LRA, eller har du andre spørgsmål om digital signatur, kan du kontakte Dan-ID på tlf. 80 30 70 90.

Hvad skal jeg gøre hvis min signatur er udløbet?

Hvis din digitale signatur er udløbet, skal din virksomheds Virk-administrator (DanID kalder personen LRA) bestille en ny signatur til dig. Virk-administratoren (LRA) kan bestille ny signatur på https://lra.certifikat.tdc.dk/moceslra/Controller. Er du selv LRA, kan du genbestille din signatur på www.virk.dk.

Kan jeg bruge mit NemID fra banken?

Med dit personlige NemID kan du logge på en lang række services i både den offentlige og private sektor. For at du kan bruge NemID på offentlige services skal du have sat kryds i en samtykkeboks, da du aktiverede dit NemID. Hvis du ikke kan anvende dit NemID på offentlige sider, kan du tilmelde dig via selvbetjeningen på NemID.nu.

Kan jeg bruge mit NemID Erhverv fra banken?

Bankerne har en mulighed for at udstede en særlig type NemID til virksomheders netbank, der fx bruges når erhvervskunder, skal have adgang til deres virksomheds netbank. Du kan ikke bruge en sådan NemID Erhverv til offentlige services, men skal i stedet bruge en medarbejdersignatur.

Hvordan finder jeg mit RID-nummer?

Et RID-nummer din medarbejdersignaturs unikke ID-nummer. Et NemID har et i stedet et PID-nummer. Du kan finde dit RID-nummer på to forskellige måder:

Hvis du er logget ind:
Når du er logget ind på Virk.dk, finder du dit RID-nummer sådan:

  • Gå ind under ”Brugeradministration” i Mit Virk.dk i højre side.
  • Klik på ”Brugerprofil”.

RID-nummeret finder du under dit navn i brugerprofilen.

Hvis du ikke er logget ind:
Hvis du ikke kan logge ind på Virk.dk, kan du finde RID-nummeret på din computer.

  • Gå ind under ”Funktioner” i din browser (Internet Explorer).
  • Vælg ”Internetindstillinger” i dropdown-menuen.
  • Vælg fanebladet ”Indhold” og tryk på ”Certifikater”.
  • Marker et certifikat ved at klikke på det.
  • Tryk på ”Vis”, vælg fanebladet ”Detaljer”.
  • Vælg ”Emne” i listen ved at klikke på det.

Hvordan finder jeg mit PID-nummer?

Et PID-nummer dit NemID’s unikke ID-nummer. En medarbejdersignatur har i stedet et RID-nummer.

Hvis du er logget ind:
Når du er logget ind på Virk.dk, finder du dit RID-nummer sådan:

  • Gå ind under ”Brugeradministration” i Mit Virk.dk i højre side.
  • Klik på ”Brugerprofil”.

Hvis du ikke er logget ind:
Hvis du ikke kan logge ind på Virk.dk, kan du finde PID-nummeret på Nemid.nu.

  • Gå til [www.nemid.nu]
  • Log på selvbetjening.
  • Klik på [Certifikater] i venstre menuen
  • Klik på [Hent certifikat]
  • Der kan komme en sikkeradvarsel der spørger om du ønsker at gemme eller åbne filen.
  • Vælg [Åbn]
  • Certifikatet åbnes i et vindue
  • Tryk på [Vis], vælg fanebladet [Detaljer].
  • Vælg [Emne] i listen ved at klikke på det.

Du kan logge ind med Digital signatur eller NemID


Virk.dk l Kontakt l Vilkår l Cookies