Til forsiden

Sådan logger du ind

En digital signatur bruger du til at logge ind med og til at underskrive og afsende en indberetning. Du kan bruge en medarbejdersignatur til de fleste indberetninger. Du logger ind som medarbejder for den virksomhed, som signaturen er udstedt til. Du kan bruge personsignatur til enkelte indberetninger, fx Webreg.

VirkLogin med Digital signatur - medarbejdersignatur:

Skærmdump af VirkLogin


Hvis du har flere digitale signaturer, skal du vælge den rigtige i dropdown-listen. Sådan kan du kende de forskellige signaturer:

  • (cvr:) betyder, at det er en medarbejdersignatur - den normale signatur til Virk.dk.
  • (person:) betyder, at det er en personsignatur. Den kan kun bruges til enkelte indberetninger.
  • (udløbet:) betyder, at signaturen er udløbet og ikke kan bruges.

VirkLogin med NemID - personsignatur:

Skærmdump af VirkLogin

Når du har valgt en signatur og klikket på OK, skal du indtaste din adgangskode. Herefter er du logget ind.

Første gang, du logger ind på Virk.dk, skal du desuden udfylde din brugerprofil og acceptere vilkårene for brug af Virk.dk.

Automatisk logout

Du bliver automatisk logget af efter en halv times inaktivitet. I de fleste digitale indberetninger vil dine indtastede data blive gemt, hvis du bliver logget af undervejs.

Indberet for et andet CVR-nummer

Du kan normalt kun foretage indberetninger, der vedrører det CVR-nummer, du er logget ind med. Det vil sige det virksomhedsnavn og CVR-nummer, der står i Mit Virk.dk, når du er logget ind.

Der er mulighed for at indberette for et andet CVR-nummer end det, du er logget ind med. Men det kræver, at du først får tildelt rettigheder (fuldmagt) fra den virksomhed, der har det andet CVR-nummer.

Du får tildelt rettigheder (fuldmagt) ved at kontakte den anden virksomhed og bede dem om at udfylde en fuldmagtsblanket eller give dig rettigheder digitalt her på Virk.dk.

Læs mere om fuldmagt og rettighedstildeling

Du kan logge ind med Digital signatur eller NemID


Virk.dk l Kontakt l Vilkår l Cookies